Dansk forsker ændrede verden

Dansk forsker ændrede verden

Før 1820 var der ingen stikkontakter i husene. Der kunne nemlig ikke komme noget ud af dem, for strøm var ikke rigtig opfundet. Statisk elektricitet – ligesom når man får hår til at stritte op i luften ved at gnubbe det med en ballon – kendte man godt, ligesom batterier også var opfundet i 1820. Men strøm, der bare løber og løber gennem ledninger, kendte man ikke.

H.C. Ørsted blev interesseret i elektricitet og magnetisme, allerede cirka 20 år før han lavede sit store eksperiment. I 3 år rejste han rundt på universiteter i Europa og mødte blandt andre den tyske fysiker Johan Ritter. Ritter var besat af elektricitet. Han var vild med at lave forsøg med sig selv. Han satte strøm til sine ører, så han hørte ringen, til sine øjne, så han så farver, og til sin næse, så han nøs. Ritter var ganske overrasket over elektricitet: ”Det samme, som producerer farver for øjnene, producerer toner i ørerne,” bemærkede han. Og så fortsatte han sine studier – nu med at sætte strøm til sine klunker.

Ritter døde i 1803. Man ved ikke rigtig, om det var af alle de forsøg, han havde lavet med strøm, eller fordi han ofte drak store mængder alkohol og røg opium for at dulme smerterne fra forsøgene. Men inden da nåede Ritter at smitte Ørsted med begejstringen for elektricitet.

Under en række forelæsninger for studerende i 1820 var Ørsted blevet sikker på, at der var en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. På det store bord i auditoriet stod der et batteri med en ledning. Ved siden af ledningen var der et kompas, der jo reagerer på magnetisme. Ørsted tændte for batteriet, og i det samme ændrede kompasnålen retning. Og det samme gjorde hele menneskehedens fremtid. Med forsøget viste Ørsted nemlig – som den første i verden – det, han havde håbet: en klar sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Og dermed også, at man måtte kunne lave elektricitet ved hjælp af magneter. Og uden batterier.

Med ét slag blev han internationalt berømt som grundlæggeren af en helt ny gren af fysikken. I årene, der fulgte, sørgede andre forskere for, at hans opdagelse kunne bruges til at lave strøm. Fundamentet for nutidens elektrificerede samfund var skabt.

Og så kom stikkontakterne.

VIDSTE DU?

• I 1746 lavede den franske forsker Jean-Antoine Nollet et eksperiment, hvor 200 munke stod i en stor cirkel. Alle sammen holdt de i et langt stykke jerntråd. Da han satte et stort batteri til, fik alle munkene stød på samme tid. Derfor konkluderede han, at elektricitet bevæger sig meget hurtigt. Det havde han helt ret i. Elektricitet bevæger sig lige så hurtigt som lyset – 300.000 kilometer på et sekund.
• Et lyn kan bære op til 3.000.000 volt – eller lige så meget som strømmen i cirka 13.500 stikkontakter lagt sammen.
• Hjernen fungerer i virkeligheden ved at sende små mængder strøm rundt imellem hjernecellerne. Så når du læser det her og forstår det, skyldes det strøm i din hjerne

SÅDAN LAVER MAN ELEKTRICITET VED HJÆLP AF ELEKTROMAGNETISME

Tag en magnet. Tag en ledning. Vikl ledningen rundt og rundt om magneten, så du laver en spole. Bevæg magneten ud og ind af spolen. Så laver du strøm. Strømmen i vores stikkontakter bliver lavet i store kraft-varme-værker, hvor der sker præcis det samme. Kæmpestore magneter og spoler bliver sat i bevægelse af damp fra kogende vand. Vandet får man til at koge ved at opvarme det med for eksempel kul eller gas eller affald, så det damper.