Tænk på en citron. Prøv at se en citron for dig inde i hovedet. Prøv at huske på den sure smag … Lige nu har du garanteret mere spyt i munden end for et øjeblik siden, fordi du er vant til, at den sure smag trækker vand i munden.
Det var i virkeligheden lidt af et tilfælde, at den russiske forsker Ivan Pavlov for næsten 100 år siden gjorde en virkelig vigtig opdagelse.
Han arbejdede med, hvordan hunde fordøjer. Og derfor undersøgte han også de- res spytkirtler. Altså de kirtler, der producerer spyt ind i munden, når vi spiser, så maden bliver nemmere at tygge. Pavlov ville gerne finde ud af, om spyttet æn- drede sig, alt efter hvilken slags mad, hundene fik.
Problemet var bare, at efter et par forsøg begyndte hundene at savle allerede, når de så maden. Altså inden de fik den i munden. Og så kunne han jo ikke så godt finde ud af, om der var forskel på spyttet, når de spiste.
Det var jo ærgerligt, men da han havde sundet sig lidt, fik han en idé. Hvis hun- dene savlede, bare de så maden, kunne han så også få dem til at savle, selvom der slet ikke var noget mad?
Han fandt på en smart måde at teste det på. De næste gange, han gav hundene mad, ringede han med en klokke, lige før de skulle spise. Ding, ding – og der kom mad. Og hundene savlede. Ding, ding – og der kom mad. Og hundene savlede. Det skete hver gang. Men hvad nu, hvis han ringede med klokken uden at give dem mad?
Ding, ding – og ingen mad. Og sørme om ikke hundene savlede alligevel. Han prøvede med masser af hunde, og hver gang lykkedes det. Efter lidt træning kunne han få dem til at savle bare ved at ringe med en klokke. Altså helt uden der var nogen grund til at savle, for der var jo ingen mad. Hundene havde altså lært, at klokken betød, at de skulle savle.
Siden er det blevet bevist masser af gange. Vi lærer at sætte to ting sammen: Når vi hører tallerknerne blive sat på bordet, begynder vores krop at gøre sig klar til at spise. Når vi hører kendingsmelodien til Disney Sjov, synes vi, det er rart, fordi vi er vant til, det betyder slik og hygge. Lyden af tallerkner er jo i sig selv ikke særlig rar, og kendingsmelodien fra Disney Sjov er måske ikke vores yndlingsmusik. Men vi har lært, at det er rart, fordi vi forbinder det med noget godt. Mad eller slik og hygge.
Det var Pavlov, der første gang beviste en af de allervigtigste måder, vi mennesker lærer på. Man kalder det ”betinget refleks”.
Prøv en gang til, og se om det virker: Citron, citron, citron, citron … savler du?