Det er juleaftensdag. Året 2002 er næsten slut. De fleste er hjemme for at holde jul med deres familier. I laboratoriet i det centrale København er der stille og mørkt overalt. Eller næsten. En enkelt mand er på arbejde. Lige om lidt får han resultaterne af noget, han har arbejdet på i virkelig lang tid. De vil ændre hans liv og give os muligheden for at lære fortidens liv på kloden at kende.
Eske Willerslev er ikke en hr. hvem som helst. Han var for eksempel kun 20 år, da han sammen med sin bror tog flere tusinde kilometer ud i Sibirien i Rusland for at gå på opdagelse efter gamle befolkninger, ro i kano og leve i vildnisset. Derude er der stort set ikke andet end skov og floder og ensomhed. Og bjørne. Og så nogle få bittesmå byer.
Da han kom hjem, ville han være forsker. Han var nemlig vildt interesseret i uddøde dyr som mammutter og steppebisoner.
Problemet var bare, det ikke var særlig nemt at finde ud af noget om dyrene. For de var jo uddøde for flere tusinde år siden.
Men hvad nu, hvis man kunne finde DNA fra dem i jorden, der hvor de levede, før den sidste mammut og den sidste steppebison døde? Så kunne han få finde ud af ting om dyrenes liv, som ingen andre i hele verden vidste. Men der var ingen, der havde prøvet at lede efter DNA i jord før, så ingen vidste, om det overhovedet kunne lade sig gøre.
Alt levende har DNA. Det ligger inde i alle kroppens mange millioner celler. DNA er en lille bitte tynd streng, hvor alle vores gener ligger – som perler på en snor. Generne er dem, der bestemmer vores hårfarve, hvilken farve øjne vi har og tusinde andre ting om, hvordan vi ser ud, og hvordan vores kroppe virker. Hvis man kunne finde DNA fra mammutter, ville man få meget mere at vide om, hvordan de levede.
Ingen troede nu på Willerslevs ide om at finde DNA helt tilbage fra dengang, dyrene gik rundt på jorden. Da han fortalte det til sine forskerkollegaer, rystede de på hovedet. Det kunne da aldrig lade sig gøre, sagde de.
DNA går nemlig nemt i stykker, når det er varmt. Men hvad nu, hvis det var koldt – som i frossent? Nogle steder i Rusland er jorden altid frossen, vidste Willerslev fra sine ture derud. Og derude havde der også levet mammutter. Til alt held kendte Eske Willerslev en russisk forsker, og inden længe stod han med otte klumper frossen, russisk jord.
Så gik han i gang med sine undersøgelser. Og lad os bare spole hurtigt hen over de næste 1½ år(!), hvor han ledte efter DNA i jorden. Uden at finde det. Nu er det juleaftensdag. Og nu kommer resultaterne – endelig. Han er helt oppe at køre over at se, hvilke dyr han har fundet DNA fra.
”Hold da kæft mand, det var vildt,” fortalte han siden med dyb stemme. Det viste DNA fra en mammut. Bang. Så DNA fra en steppebison. Bang. ”Det er nok én af de største oplevelser – videnskabelige aha-oplevelser – jeg nogensinde i mit liv har fået.”
På den måde blev det den bedste jul nogensinde for Willerslev – også selv om den ikke lige blev holdt sammen med hans familie.
Siden ledte han også efter DNA fra fortidens mennesker, og han var med til at forklare, hvilken vej vores forfædre gik, da de vandrede ud af Afrika for at bo på resten af jordkloden. Og blev for resten en meget berømt videnskabsmand.
Vidste du?
- I alle vores celler findes DNA. Vi har i alt 25.000-30.000 gener, og alle generne findes i hver DNA-streng.
- DNA’et er helt ufatteligt tyndt. Det er foldet en masse gange om sig selv. Hvis man tog en DNA-streng ud af en af vores celler og foldede den ud, ville den være næsten meter lang!
- 50% af vores DNA er helt magen til en banans. 99% er magen til en chimpanses.
Knogler eller DNA
Før Eske Willerslev beviste, at man kunne finde ældgammelt DNA i jord, var den eneste måde at få viden om fortidens dyr og mennesker at finde deres knogler. Men det er virkelig svært. Hvis man skulle være sikker på, at en mammut havde levet et bestemt sted, skulle man finde for eksempel et stykke knogle på stedet. Hvis man skulle vide, om en plante havde vokset et bestemt sted, skulle man finde for eksempel pollen fra planten netop der. Med Eske Willerslevs opdagelse blev det muligt at finde ud af meget mere om livet på Jorden i fortiden.