Du sidder i et rum. Ved siden af dig står en forsker i hvid kittel. På bordet foran dig står et apparat, der kan sende stærke strømstød gennem nogle ledninger ind i armen på en mand. Hver gang han svarer forkert på et spørgsmål, skal du trykke på en knap og give ham stød. Mere og mere stød for hver gang. Åh, nej – nu svarer han forkert igen, og denne gang skal du give ham et stød, som er stærkere end det, der kommer ud af stikkontakten. Det må gøre ondt på ham! Trykker du på knappen,bare fordi forskeren siger, du skal?
I 1961 kunne man læse i en lokal avis i Connecticut i USA, at man kunne være med i et spændende videnskabeligt forsøg. Ligesom mere end 500 andre meldte et ungt postbud sig – lad os kalde ham Johnson (deltagerne var nemlig alle sammen anonyme, så vi kender ikke deres rigtige navne).
Johnson vidste ikke noget om forsøget på forhånd, men inden længe sad han og gav stød til en ukendt person på den anden side af en glasrude. Mere og mere stød. Det startede med 15 volt, hvilket nærmest ikke kan mærkes. Men for hver gang manden bag glasset svarede forkert på et spørgsmål, skulle han have et stærkere stød. Da han havde svaret forkert på en række spørgsmål, og stødene begyndte at blive stærke, startede manden bag glasruden med at råbe højt: ”Det gør ondt – jeg vil ikke være med mere!”
Johnson drejede hovedet og spurgte forskeren, der hed Milgram, om han virkelig skulle fortsætte. Og forskeren svarede: ”Forsøget kræver, at du fortsætter.” Så det gjorde Johnson, selv om han virkelig ikke brød sig om det. Nu var manden bag glasruden holdt op med at sige noget – som om han var bevidstløs. Men hvis ikke han svarede inden for fem sekunder, talte det som forkert svar, og Johnson skulle give et stød og stille næste spørgsmål.
Inden længe nåede Johnson til de knapper på apparatet, hvor der stod: ”Fare – alvorligt stød”. Og forskeren pressede ham: Fortsæt bare. ”Du bliver nødt til at fortsætte – du har ikke noget valg.” Og det gjorde Johnson. Helt op til det højeste – 450 volt, der kan være dødeligt.
Men i virkeligheden var det hele bare snyd. Manden bag glasruden fik slet ikke stød. Han var bare en skuespiller, der lod som om. Hele forsøget gik ud på at undersøge, hvor langt helt almindelige mennesker vil gå, selv om de ved, at det gør ondt på andre. Bare fordi en anden – for eksempel en forsker – siger, at de skal.
Og ingen havde regnet med det resultat, som forskeren Stanley Milgram, som stod bag forsøget, fandt. Han testede mere end 500 mennesker, og over halvdelen gik hele vejen og ville give de stærkeste strømstød – også selv om de vidste, at det kunne være dødeligt.
Over hele verden var folk rystede, da forsøget blev kendt. Var det virkelig så nemt at få almindelige folk til at være onde ved hinanden, bare fordi der er en, der siger, man skal? Noget kunne tyde på, at svaret er ja.
NYT FORSØG I TV
Det her forsøg blev lavet for over 50 år siden. Mange har spurgt sig selv, om menneskene i dag ikke er anderledes og måske tror mindre på noget, bare fordi andre siger det. Derfor gik en gruppe franske forskere i 2012 sammen med en tv-station for at lave et forsøg nogenlunde magen til Milgrams. Det blev godt nok lavet som et stort tv-show med publikum, og det blev vist i fjernsynet, men ellers var det meget det samme. Nogle forsøgspersoner skulle give stød til andre. Og hvis man tror, vi har ændret os, kan man godt tro om igen. Forsøget i tv viste nemlig, at der er lige så mange mennesker i dag, der vil give stød til andre, bare fordi de får at vide, at ”forsøget kræver det”.