”Misse, misse, lille mis … Hvor ER du, lille mis? Kom nu ind, så jeg kan komme i seng. Det ville sgu da være meget nemmere, hvis du lyste i mørke.” Der findes faktisk katte, der lyser i mørke. Men kun når man tænder noget specielt lys.
Det kan være sjovt at fange vandmænd om sommeren, når man er lille. Men her er historien om en mand, der først begyndte med vandmændene som voksen og bare aldrig holdt op igen. Selv mente han, at han fangede mere end en million vandmænd gennem sit liv. Og det gav ham for resten en nobelpris.
I havet ud for USA’s vestkyst, hvor han startede med at samle vandmænd i sommeren 1961, var der en konstant strøm af vandmænd, der flød forbi hver morgen og hver aften. De kom med tidevandet, og hele sommeren gik han, hans kone og en assistent og fangede vandmænd. En helt særlig slags vandmænd. De glødede nemlig i mørke. Men ingen vidste hvorfor. Det ville japaneren Osamu Shimomura finde ud af.
Det vildeste er næsten, han ikke rigtig vidste, hvad man kunne bruge det til. Han syntes bare, det var superspændende, hvordan dyr overhovedet kunne gløde.
Men der er ikke meget af det glødende stof i en vandmand. De var nødt til at fange mange tusinde. Ved at filtrere alt det geléagtige fra vandmændene væk og kun gemme det glødende stof, havde de efter et halvt år 5 milligram. Altså tusindedele af et gram. Da han undersøgte de 5 milligram, fandt han ud af, hvordan stoffet kunne gløde. Men han vidste stadig ikke lige, hvad det kunne bruges til.
Men mange år senere fandt en anden forsker ud af at sætte det selvlysende stof ind i andre dyr – og vupti, så lyser de også. I dag findes der mange selvlysende dyr: zebrafisk, geder, aber, hunde, grise, kaniner og mange flere. Og de er ikke bare lavet for sjov. Ok, zebrafiskene er, for de er bare sjove at kigge på (og man kan købe dem til sit eget akvarium). Men de andre selvlysende dyr er lavet til forskning. Så kan forskerne nemlig følge med i, hvor i cellerne og i kroppen, der sker noget. For eksempel når de vil se, hvordan kræft udvikler sig, eller hvordan hiv spreder sig i kroppen. Og på den måde har de selvlysende vandmænd været med til, at vi kan udvikle bedre medicin til sygdommene.
Genjonglering
Gener er lidt ligesom legoklodser. Man kan godt låne af naboen og få dem til at passe sammen med sine egne. Derfor kan man også med en god portion arbejde putte gener fra selvlysende vandmænd ind i alle mulige andre dyr. Det er sådan, man har lavet de selvlysende dyr. Men ideen med at blande gener mellem forskellige planter eller dyr er ikke ny. For eksempel har man ved hjælp af gener lavet ris, der indeholder meget A-vitamin, juletræer, der selv laver insektgift, og laks, der vokser hurtigere end normalt.