Riflen er lagt til kinden. Elefanten Tusko vandrer rundt i sin indhegning i den zoologiske have. Nu er den lige på kornet. Forskerens finger strammer om aftrækkeren. Skuddet skal ikke slå elefanten ihjel. Slet ikke. Det indeholder bare enorme mængder af et narkotisk stof og skal få elefanten til blive helt vild og gå agurk. Så! – skuddet brager, og Tusko bliver ramt lige i rumpen og udstøder et højt trut. Og falder om! Det narkotiske stof har et langt navn: lysergsyrediethylamid – eller forkortet bare LSD.
Det var enormt populært i 1950’erne og 1960’erne, fordi det var noget helt nyt og kunne påvirke den måde, man opfatter virkeligheden . Men man ville gerne vide noget mere om, hvordan det virkede . Før Louis Jolyon West og Chester Pierce fra University of Oklahoma gik i gang med Tusko, var LSD prøvet på mennesker . Og alle mulige andre dyr . Edderkopper (som lavede mærkelige spind, når de fik stoffet) og katte, hunde, fisk, duer, mus og aber . Men hidtil ikke elefanter . Og det kunne ellers være vigtigt nok, da elefanter har en stor hjerne, som kan minde lidt om menneskers . Så hvis man fandt ud af, hvordan stoffet påvirkede en elefant, ville man måske også blive klogere på, hvordan det påvirkede mennesker .
De tre mænd anede ikke, hvor meget LSD en elefant kunne tåle, for det var jo aldrig prøvet før . Mennesker skal have meget små doser – en mængde på størrelse med et sandkorn er mere end rigeligt . Men det ville jo være ærgerligt, hvis forskerne ikke kunne se en effekt, nu de endelig havde muligheden for at prøve det på en elefant. Derfor gav de Tusko cirka 30 (!) gange så meget som en menneske-dosis .
Den 3 . august 1962 omkring kl . 8 om morgenen ramte forskeren Tusko med LSD’en i rumpen . Den kunne tydeligvis mærke det – den løb rundt og trompeterede . Dens tunge blev blå, og den havde det virkelig ikke godt . Men den gik ikke agurk .
Den begyndte at svaje, dens bagparti gav efter, og det blev i stigende grad vanskeligt for den at holde sig oprejst . Fem minutter efter indsprøjtningen trompeterede den, sank sammen og faldt ned på sin højre side, skrev de i den videnskabelige artikel om forsøget .
Hmm, det var jo ikke meningen, og noget var tydeligvis gået galt . Måske kunne elefanter bare ikke tåle LSD? Men så var det jo godt,
forskerne havde sørget for modgift – som de løb hen og gav Tusko . Desværre var der ikke noget at gøre . Efter cirka en time døde elefanten – og forskerne stod nu ikke bare med en 3 tons tung og død elefant, men også med en begivenhed, der var meget svær at forklare .
Det kan godt være, at Tusko ikke gik amok, som forskerne havde troet . Det gjorde til gengæld aviserne . Mange syntes, det var synd for Tusko, og historien blev blæst op i aviser og radio . Kort efter stod forskerne med meget røde ører, og så var de ikke engang blevet klogere på, hvordan LSD påvirker hjernen .
Kort efter stoppede man med at teste LSD på samme letsindige måde i dyr
Musth
Hanelefanter som Tusko er kendt for at kunne gå agurk. Det kaldes musth og sker som regel en gang eller to om året og varer over en måned. I den tid bliver selv de mest rolige elefanter aggressive og voldelige. Hvis forskerne kunne få Tusko til at gå agurk, havde de måske fundet en måde også at gøre mennesker mere aggressive og voldelige ved at bruge LSD