picture1

Én hund med to hoveder

”Du ved, hvad man siger – to hoveder er bedre end et”, sagde forskeren til hunden, før han begyndte operationen med at sætte et ekstra levende hundehoved på den store hund.

Mange synes, det er fantastisk hyggeligt at klappe en hund på hovedet. Men det ville nok ikke være dobbelt så hyggeligt at klappe en hund med to hoveder. Og det var nu heller ikke derfor, den russiske læge Vladimir Demikhov ville lave en hund med flere hoveder.

I flere år havde Demikhov eksperimenteret med at udskifte hjerter på dyr, særligt hunde . Ved at lære det, kunne man måske en dag gøre det samme på mennesker med dårligt hjerte, så de kunne blive raske . Da han nu forstod, hvordan hundenes kroppe fungerede, fik han ideen med at prøve at sætte to hundehoveder på den samme hund og lade hunden leve videre. For hvis man kunne skifte hjerter ud, hvorfor så ikke sætte et ekstra hoved på?

Det havde ingen nogensinde prøvet før. Men i 1959 mente han, at han vidste nok til at gøre forsøget . Hunden Shavka var en 9 år gammel, lille hunhund . Dens hoved og for ben skulle sættes fast på en større hund – en hund, forskerne havde fået af en hundefanger. Lægen Demikhov kaldte den Brodyaga (som betyder vagabond), og han mente, den var en heldig hund: ”Du ved, hvad man siger – to hoveder er bedre end et”, skal han sagt til den inden operationen.

Så gik operationen i gang . Den tog flere timer, men til sidst sad en halv Shavka fast på skuldrene af Brodyaga. Og de havde det begge godt – i begyndelsen. De kunne for eksempel drikke vand og gå rundt på Brodyagas ben. Lille Shavka havde jo ikke nogen mave, men fik sin energi gennem blodet fra den mad, som den store hund spiste. For det var Brodyagas hjerte, der pumpede blod rundt til begge hunde.
Desværre blev det ikke ved at gå godt. Begge hundene døde 4 dage senere.
Men Demikhov gav ikke op af den grund. Han prøvede mere end 24 gange med forskellige andre hunde.

Siden har andre forskere forsøgt at transplantere hoveder, for eksempel på aber, men man har endnu aldrig prøvet at skifte hoveder på mennesker, men den italienske kirurg Sergio Canavero håber, at han snart finder en der gerne vil være med . For han tror, han ved, hvordan man gør.
Det virker som en skør ide, men faktisk mener mange, at lægen, der skabte hunden med de to hoveder, var en foregangsmand inden for at udskifte organer og lave hjerteoperationer. Inden han døde i 1998, fik han flere videnskabelige priser for sit nyskabende arbejde.

Scroll to Top