Det røde klæde blafrer i den varme vind. Der er stille i tyrefægterarenaen. Tyren stamper i jorden klar til at angribe. Den sætter alle sine 250 kilo muskler i gang og drøner i fuld fart hen mod manden, der vifter med det røde klæde. Manden flytter sig ikke. For han er forsker og har et hemmeligt våben, der skal få tyren til at stoppe sit angreb, lige før den rammer ham. Hvis bare det altså virker.
José M.R. Delgado var ikke hvem som helst – han satte strøm til hjerner. Som forsker havde han allerede fjernstyret aber til at gabe, katte til at angribe hinanden og en dame til at blive kærlig og ville gifte sig med ham. Det gjorde han ved at operere elektroder – helt tynde ledninger – ind i deres hjerner og trykke på en knap, så der kom en lille elektrisk strøm de helt rigtige steder hen i hjernen. Og det havde virket godt. Nu var han klar til at sætte mere på spil – og få almindelige mennesker til at lægge mærke til sin forskning.
Selv om Delgado egentlig arbejdede i USA i 1963, stammede han fra Spanien, hvor tyrefægtning var både beundret og berømt. Kunne han mon lege tyrefægter og få tyrene til at stoppe midt i et angreb med sine elektroder? Han fandt frem til nogle tyre, der alle var kendt for at være aggressive. De fik alle sat et lille elektrisk kredsløb ind det helt rigtige sted i hjernen. Nu kunne Delgado få dem til at dreje hovedet, løfte et ben eller gå rundt i cirkler. Bare ved at trykke på en knap på en fjernbetjening. Han kunne endda få dem til at sige ”Muhh”, når han gerne ville – 100 gange i træk.
Men det var alligevel med en del sommerfugle i maven, han gik ind i tyrefægterarenaen sammen med en af tyrene. For det var nemlig ikke altid, at fjernbetjeningen virkede.
Først var der nogle almindelige tyrefægtere, som gjorde tyren vred. De viftede med de røde klæder, så den blev gal og begyndte at angribe. Så trådte Delgado frem og stod nu over for den rasende tyr, der kom drønende hen mod ham. I den ene hånd havde han et rødt klæde, og i den anden fjernbetjeningen. Lige før tyren nåede hen til ham, og han ville blive ramt, trykkede Delgado på knappen. Og det magiske skete: Tyren stoppede op og drejede omkring. Den havde slet ikke lyst til at angribe mere.
Efter forsøget blev Delgado vildt berømt – og berygtet. For hvis han kunne styre tyrenes opførsel, hvorfor så ikke også menneskers? Endelig kunne man få alle børn til at være rolige og sidde stille i skolen. Man kunne få andre til stjæle slik til sig eller være ens tjener. Ingen ville ryge cigaretter eller drikke alkohol. Men ville det være et godt samfund? Der blev ballade, gjorde der. Ingen kunne nemlig lide ideen om, at nogen skulle styre, hvad de gik og lavede. Faktisk blev Delgado sagsøgt af en kvinde, som mente, han havde indopereret et kredsløb i hendes hjerne, uden hun vidste det. Selv om han slet ikke kendte hende. Hun mente, at han skulle betale hende 1 million dollars i erstatning. Det skete nu aldrig, for det var ikke rigtigt, men al balladen blev for meget for Delgado, der tog tilbage til Spanien efter nogle år for at leve et mere stille liv.
Selv om Delgado fandt ud af, hvordan man kan styre adfærd med elektriske elektroder, så var det ikke det, hans forskning blev brugt til. I dag bruger man viden fra hans forskning til at behandle folk, der ikke kan huske, eller til at hjælpe børn, der er født døve, så de igen kan høre. Men hvem ved – måske kan man en dag i fremtiden bruge teknologien til at få unger til altid at høre efter i timerne.
Vores hjerne bruger strøm
Man kan spørge sig selv, hvorfor små elektriske stød kan styre vores adfærd. Men det er i virkeligheden ikke så mærkeligt. Hjernen er lavet af milliarder af nerveceller – og de virker nærmest som små ultratynde ledninger. Når du vil pille dig i næsen, så går der en svag strøm fra nerverne i din hjerne ud til nerverne i din arm, så du løfter den, bøjer albuen, strækker pegefingeren ud og putter den ind i næsen. På samme måde er alle vores tanker i virkeligheden små elektriske strømme, der bevæger sig rundt i vores hjerne. Når vi bliver bange i mørke, går der en strøm fra den del af hjernen, der tager sig af frygt, så vi får lyst til at komme væk fra mørket. Vores hjerner bruger altså strøm til at sende beskeder rundt. Derfor kan man også styre vores opførsel ved at sætte svag strøm til bestemte dele af hjernen.
Vidste du?
• Kvinder har cirka mia. hjerneceller – mænd har 23 mia.
• Hjernens størrelse har ikke nogen betydning for, hvor godt den virker.
• En menneskehjerne vejer cirka 1300gram.
• Verdens største hjerne sidder i en kaskelothval. Den vejer cirka 10 kilo.