Vaske hænder? Niks. Bare fordi jeg lige har stået og skåret i et dødt menneske og nu hjælper til ved en fødsel. Er jeg måske ulækker? Jeg skal da ikke vaske hænder, tænkte lægerne i gamle dage.
I dag virker det helt vildt underligt. Først at have med døde at gøre og lige bagefter hjælpe til ved en fødsel. Uden at vaske fingre. Men det var det ikke i 1840’erne, hvor man ikke anede, at bakterier fandtes. Det fik Ignaz Semmelweis lavet om på. Også selv om det måske kostede ham livet.
Semmelweis var læge på to forskellige klinikker i Wien. På klinik 1 døde cirka 10 ud af 100 kvinder af barselsfeber – en slags feber, der opstår i forbindelse med en fødsel. 10 ud af 100 (altså 10%) er vildt mange. På den anden klinik døde meget færre – 5 ud af 100 (altså 5%). Ikke overraskende ville alle kvinder helst føde på klinik 2.
Rent faktisk var det mere sikkert bare at føde på vej hen til klinikken – en gadefødsel – end at blive indlagt på klinik 1.
Det overraskede den opmærksomme Semmelweis: Hvad var det, der beskyttede dem, der fødte uden for klinikken?
Der måtte på en eller anden måde være forskel på de to klinikker. Men hvad kunne det være? Det kunne ikke være de metoder, som lægerne brugte, nåede han frem til, da han undersøgte det. De var næsten ens. Heller ikke antallet af fødende kvinder. Heller ikke klimaet, for begge klinikker lå i Wien … Hm, den eneste store forskel var de mennesker, der arbejdede de to steder. På klinik nr. 1 arbejdede der medicinstuderende, mens der på klinik 2 arbejdede jordemødre.
De medicinstuderende skulle ikke bare lære om fødsler. De skulle også undersøge de døde mennesker på klinikken. De gik altså direkte fra et rum, hvor de skar i de døde for at blive klogere på kroppen og sygdomme, og ind i det næste rum for at tage sig af fødsler.
Da han ikke kunne se andre muligheder, fik Semmelweis den tanke, at de medicinstuderende havde et eller andet på deres fingre, som de tog med fra de døde til de fødende. Nogle dødningeagtige stoffer, som smittede de fødende.
Hvis det virkelig var sandt, så var løsningen også nær. Hvad hvis man vaskede fingre, inden man gik fra de døde til de fødende? Så kunne det måske hjælpe. Det fik han sat i gang. Og resultatet kom lige med det samme.
Pludselig døde der lige få kvinder på de to klinikker. Bare på grund af håndvask!
Hans idé blev nu ikke særlig godt modtaget af andre læger. De syntes, det var noget pjat at vaske fingre. Og Semmelweis kunne jo ikke bevise, hvorfor det virkede – man havde jo ikke opdaget bakterier endnu. Så de andre syntes, det var åndssvagt.
Først cirka 15 år senere blev det bevist, at det var bakteriernes skyld. Men da var Semmelweis desværre allerede død på en sindssygeanstalt. Nogle tror, han blev sindssyg, fordi folk ikke troede på ham. Men det var altså ham, der fandt ud af, at håndvask er nødvendigt, når man har med syge at gøre.
VIDSTE DU?
- Bakterier er det ældste liv, vi kender på Jorden. De har været her mindst 3,5 milliarder år. Så lidt respekt fortjener de.
- De hjælper i vores fordøjelse. Forsøg med mus, der ikke har nogen bakterier i maven, viser, at de skal spise meget mere end mus med bakterier i maven.
- I vores navle findes ufattelig mange bakterier, og sammensætningen er forskellig for hver af os. Ligesom vores fingeraftryk.
- Det meste af vores lort er rent faktisk bakterier.
BAKTERIER KAN VÆRE BÅDE GODE OG DÅRLIGE
Bakterier findes alle steder. På og i vores kroppe er der mange milliarder af dem. Tit får man den tanke, at bakterier altid er dårlige. Men sådan er det ikke. Ligesom bakterier kan give sygdomme, så kan de også beskytte os, og faktisk er 99% af alle bakterier helt ufarlige. Uden på huden gør de gode bakterier det sværere for de dårlige bakterier at skabe sygdom.