Man skal ikke sige, at rod altid er dårligt. Rod, ferie, et laboratorium, en forsker – og held skulle der til. Ellers var penicillin måske aldrig blevet opfundet.
Alexander Fleming var forsker og godt i gang med at lede efter noget, der kunne slå bakterier ihjel. Bakterier kan nemlig være nogle sataner. De kan give alt fra forkølelse til lungebetændelse og blodforgiftning. Sygdomme, som mange døde af i gamle dage. Han havde allerede fundet noget, der kunne bekæmpe bakterier. En dag, han selv var forkølet, havde han nemlig taget en klat af sit snot og fundet ud af, at der var et stof i det, som slog bakterier ihjel. Men det var ikke særlig effektivt. Derfor ledte han videre efter noget bedre.
Man skal være tålmodig som forsker. I 1928 havde han brugt otte år på at lede efter en måde at slå dårlige bakterier ihjel på. Det gjorde han blandt andet ved at smøre bakterierne ud på en skål med noget bakteriemad for at undersøge, hvad der skete.
Men tilfældigvis skulle han et smut på ferie med familien i august og fik ikke ryddet op i sit laboratorium, før han tog af sted. Sjusk! På skrivebordet stod nu en glemt skål med bakterier og bakteriemad. Den skulle elles have stået i et andet rum, men faktisk var det et svineheld, at han havde glemt den.
Da Fleming kom tilbage, opdagede han noget mærkeligt. Normalt spiste bakterierne bare maden og blev til flere bakterier. Men i lige netop den glemte skål på skrivebordet var der et hjørne uden bakterier. I stedet var der en svamp. På en eller anden måde havde en svamp sneget sig ind blandt bakterierne og holdt dem væk. Kunne det være, at svampen slog bakterierne ihjel?
Da han undersøgte det, var svaret ja! Lægen havde fundet et middel, der kunne slå bakterier ihjel – en slags svampejuice, som man senere begyndte at putte i piller.
”Da jeg vågnede lige efter daggry 28. september 1928, regnede jeg helt sikkert ikke med at revolutionere hele medicinen ved at opdage verdens første stof, der kan dræbe bakterier. Men det var vist, præcis hvad jeg gjorde,” sagde han siden.
Det er blandt andet på grund af det uheld, og fordi han kunne regne ud, hvad der var sket, at vi i dag kan slå bakterier ihjel. Og det har reddet millioner og atter millioner af liv siden da.
Hvad man kan lære af den historie? Måske at for meget oprydning er en dårlig idé? Eller måske snarere, at videnskabelige opdagelser tit sker ved et tilfælde. Det kræver bare, at man er opmærksom nok.
KAN VI FINDE NYE METODER?
Lige siden Flemings opdagelse har vi brugt stoffer fra svampe til at bekæmpe sygdomme, der er skabt af bakterier. Men uheldigvis er bakterierne mægtig gode til at vænne sig til svampestofferne. Flere og flere af de sygdomsfremkaldende bakterier kan man ikke længere slå ihjel med almindelige svampestoffer. Så mange forskere verden over leder efter nye stoffer, der kan slå de dårlige bakterier ihjel.