De andre kloge forskere troede ikke på ham – de grinede bare.
Tænk, at sådan en fyr på 33 år mente, at han vidste mere end alle de virkelig kloge. Men så blev ”fyren” Barry Marshall vred.
Den 10. juli 1984 var en tirsdag. Og det er en dag, den australske læge Barry Marshall aldrig vil glemme. I hånden havde han et lille glas med en underlig væske i. Det lugtede dårligt. Måske ikke så underligt, for væsken kom fra mavesækken på en 66-årig mand, der havde mavesår. Og den indeholdt milliarder af bakterier. Barry drak hurtigt væsken, som han håbede ville gøre ham godt og grundigt syg. Den eneste måde, han kunne få ret, var nemlig ved at give sig selv et mavesår eller noget, der lignede.
Året inden var han blevet til grin foran en masse andre læger. Han havde holdt en tale, hvor han påstod, at folk fik mavesår, fordi de havde en bestemt bakterie i maven. Han havde nemlig kigget på masser af maver hos folk med mavesår og fundet bakterien i deres maver. Mavesår kan gøre virkelig ondt i maven og kan være meget ubehageligt. Samtidig er der rimelig mange, der får det, og nogle få får ovenikøbet kræft af det.
De andre læger grinede og rystede ovenikøbet på hovedet. De mente slet ikke, at bakterier kunne leve i maven, der er fuld af mavesyre. Den er så stærk, at hvis man spiser et søm, vil syren ødelægge det. De var helt sikre på, at ingen bakterier kunne bo sådan et sted.
Marshall ventede spændt, efter han havde drukket alle mavebakterierne. Allerede et par timer efter begyndte hans mave at opføre sig mærkeligt. Den knurrede og var urolig. Men så blev den stille. Først efter en uge kastede han op. Han fik dårlig ånde, ondt i hovedet og var irritabel. Et par dage efter puttede en kollega et rør ned i hans mave og tog en prøve op. Hvis bakterien stadig var levende dernede, kunne han være mere sikker på sin ide om, at det hele var dens skyld. Og sørme om ikke bakterien var der!
Nu var han godt på vej til at bevise, at bakterien kunne starte et mavesår. Et rigtigt mavesår fik han nu aldrig, selv om han håbede på det. Hans kone fandt nemlig ud af, hvad han havde gang i. Hun blev godt gal i skralden. Hun sagde, at enten kunne han godt finde et andet sted at bo, eller også skulle han få en behandling for det begyndende mavesår. Og så var den historie slut.
Men han havde fået bevist nok til, at de kloge læger ikke grinede så højt længere. Og helt stille blev de, da han 20 år senere fik den pris, som alle forskere er helt vilde for at få: nobelprisen, for at bevise, at mavesår for det meste bliver skabt af en bakterie.
Derfor ætser mavesækken ikke hul i sig selv
Det kan jo godt lyde mærkeligt, at vi går rundt med virkelig stærk syre i maven. Men den er god nok. Og det er ovenikøbet en rigtig god ide. Syren slår nemlig langt de fleste bakterier ihjel – bakterier, som måske kan gøre os syge. Altså undtagen den bakterie, som Marshall fandt, og som er helt speciel. Normalt er syren altså en hjælp til at holde os raske. Til gengæld er det lidt besværligt, fordi syren ikke må ramme huden i mavesækken. Men det findes der en smart måde at undgå på. Hele mavesækken har nemlig på indersiden en tyk væg af slim. Den kan syren ikke komme igennem. Undtagen altså, hvis bakterien som Marshall fandt, lever i maven. Så går slimvæggen i stykker. Og så kommer syren ind på indersiden af mavesækken og laver et sår eller ætser måske endda hul. Nu da vi kender mavesårsbakterien, kan vi meget bedre behandle sygdommen, end før Barry drak sine milliarder af bakterier.
Vidste du?
- Det tager mellem to og seks timer at fordøje et almindeligt måltid mad.
- En bøvs er luft, du har slugt, da du spiste, og som skal ud igen.