Forstil dig 24. december. Vintermørket og kulden omslutter huset, men indenfor er der varmt og rart. Stearinlysene på juletræet er lige blevet tændt, gaverne lyser i farvestrålende papir, og bagest i munden kan du stadig smage risalamanden. Der dufter fint af gran. Nu tager i alle hinanden i hånden og stemmer i med ”Glade jul …”. Stemningen af jul og glæde er overvældende. Men faktisk er al glæden bare noget, der kommer til hjernen, fordi du har prøvet det mange gange før.
De var fire forskere. To, der var født og opvokset i Danmark med juletraditioner, og to med indisk og pakistansk baggrund, der aldrig havde haft noget med jul at gøre.
Som julen nærmede sig, kan man forestille sig den overraskelse, som de to ikkedanskere følte ved at opleve, hvordan højtiden oversvømmede alt fra indkøbscentre til tv-programmer. Ingen jul uden kalendergaver og granguirlander over hovedgaden. Men det, som alle talte om – ”julestemningen” – hvad var det for noget?
Som forsker starter de fleste undersøgelser med nysgerrighed, og når man har en hjernescanner til sin rådighed, kan man ovenikøbet få sin nysgerrighed stillet. For hvor findes julestemningen i hjernen?
De fire forskere havde forsøgspersonerne lige ved hånden – nemlig sig selv. Når man scanner hjernen, kan man se, hvor der flyder meget blod igennem. Når man tænker bestemte tanker eller har bestemte følelser, er der forskellige dele af hjernen, der får tilført blod. Og det kan man se i hjernescanneren, som tager billeder af hjernen. Hvis vi for eksempel ser på et billede af en kæmpe edderkop med stride hår på benene og stirrende øjne, vil den del af hjernen, der har med frygt at gøre, få tilført blod. Det samme sker et andet sted i hjernen, hvis vi kigger på noget rart. Som for eksempel billeder af ting, vi forbinder med jul.
Forskerne fandt nogle billeder, der skulle give julestemning – for eksempel klejner og julebelysning på en gade. Og så fandt de nogle billeder, der mindede om julebillederne, men som ikke havde noget med jul at gøre.
De fire forskere lagde sig på skift i scanneren, og billederne kørte forbi deres øjne. Bagefter kunne de sammenligne scanningsbillederne. Og der var kæmpe forskelle på hjernerne hos de to danskere, der oplevede julestemning, og hjernerne hos de to ikke-danskere, der ikke gjorde.
Ikke-danskerne så egentlig bare almindelige ting, men danskerne knyttede masser af følelser til tingene. Klejnerne var ikke bare kager, men rummede en følelse af jul. Så julestemningen findes altså bestemte steder i hjernen.
Nu er forsøget jo kun lavet med meget få personer, så man kan ikke regne 100% med resultaterne. Men selv mener forskerne, at man for eksempel vil kunne bruge metoden til at vurdere, om et bestemt produkt giver meget julestemning.
NEUROMARKETING
Folk, der producerer ting, vil hellere end gerne kunne regne ud på forhånd, om de kan sælge deres produkter. Men det kan være ret svært. Hvis man kan kigge med på, hvordan folks hjerner reagerer, når de for eksempel kigger på en pakke cornflakes eller et stykke marcipan pakket ind i flot papir, kan man få en idé om, hvad de føler for produktet, og dermed, hvor gerne de vil købe det. Derfor bruger flere firmaer i dag hjernescannere, når de skal teste produkter, inden de kommer ud til forbrugerne.