aligator

Kan du overhovedet stole på det, du kan huske?

Chris er en almindelig 14-årig dreng. Over for ham sidder en rødhåret forsker. ”Jeg kan huske, at jeg var blevet væk i et supermarked,” fortæller Chris. ”Jeg græd. Jeg var så bange”. Forskeren beder ham fortælle, hvad han så, og Chris virker helt sikker. ”Jeg kan huske forretningerne, og at en ældre mand kom hen til mig. Han var høj

og havde en skjorte på af blødt stof”. I virkeligheden er alt det, Chris husker, løgn. Han har nemlig fået indlagt et falsk minde.

Chris tror, han er med i et forsøg, der handler om barndomsminder . På forhånd har flere af hans familiemedlemmer skrevet ægte begivenheder fra hans barndom ned, som de kan huske . Men et enkelt minde er løgn . Nemlig at han blev væk som 5-årig i et supermarked . Han blev aldrig væk . Mindet var skrevet af den rødhårede forsker, Elisabeth Lofthus.

Chris’ familiemedlemmer havde fortalt forskeren, hvor Chris boede, da han var lille, hvordan supermarkedet så ud og så videre . På den måde kunne hun lave en historie, der lød ægte . Det var ikke bare for sjov . Forskeren var interesseret i, hvordan vi husker vores barndom . Hun havde nemlig været vidne i en retssag om en pige, der mente, at hun kunne huske, at hendes far slog en af hendes veninder ihjel . Men kunne det virkelig passe? Det lød jo ret langt ude . Faren endte med at komme i fængsel ud fra, hvad datteren huskede . Men kan man overhovedet stole på det, man husker?

Retssagen satte Lofthus i gang . Hvad nu hvis man kunne få folk til at huske noget, der aldrig var sket i virkeligheden? Så de selv troede på det! Det var aldrig før ble- vet undersøgt, og derfor sad Chris nu over for forskeren . Chris havde både læst de rigtige historier, som familiemedlemmerne havde skrevet, og den falske historie om indkøbscentret, som Lofthus havde fundet på . Og nu huskede han tydeligt, hvordan han var blevet væk i indkøbscentret . Selv om det altså ikke passede .

Det samme gjaldt for mange andre mennesker, hun lavede samme type forsøg med . En ud af fire kunne klart huske noget, der faktisk var løgn . Og når de efter forsøget fik at vide, at det var løgn, troede mange af dem ikke på det . Lofthus var helt forvirret over resultaterne . Var det virkelig så nemt? Det var det . Og senere fik hun blandt andet børn til helt sikkert at huske, de havde set en krokodille spise et æble, engang de havde været oppe at flyve og mange andre ligeså usandsynlige ting .

Da hendes forsøg blev kendt, skabte det vild debat, og faren fra retssagen endte med at komme ud af fængslet igen.

Så hvad mon vi i virkeligheden kan stole på, af det vi kan hu- ske? Hvordan var det nu liiiige med den der første skoledag, el- ler dengang du brækkede armen på legepladsen, eller at du i hvert fald ikke var med til at drille den pige fra klassen, som skiftede skole …

Scroll to Top