Du og din storebror sidder godt i sofaen. Det er fredag. Dejligt.
Mor kommer med en slikskål til hver. Men hov! Brormand har sgu da fået mange flere vingummier end dig. Og flere lakridser. Hey, hvad sker der lige? Du føler dig klart uretfærdigt behandlet.
Kan dyr også have den følelse? Det spørgsmål havde forskere stillet sig selv i årevis.
1 2003 undrede en af dem — hollænderen Frans de Waal — sig endelig så meget, at han satte et eksperiment op. Meget bekvemt arbejdede han med aber, og det var netop dem, han ville bruge til eksperimentet.
I et bur satte han en kapucinerabe. I buret ved siden af sad også en. De to aber kunne se hinanden, og de kendte hinanden godt, fordi de levede sammen til hverdag.
Foran burene står en dame i kittel og venter spændt på, hvad dyrene vil gøre, når forsøget går i gang . Vil de vise, at de føler sig uretfærdigt
behandlet?
De to aber i burene er på forhånd blevet trænet til at udføre en opgave – og så få en belønning .
Damen giver en sten til en abe, og den skal så give hende stenen tilbage . Det gør den første abe . Og får et stykke agurk som belønning . Og
spiser det uden ballade .
Normalt er kapucineraber OK glade for agurk . Vindruer er de til gengæld helt vilde med .
Nu er turen kommet til aben i det andet bur . Den får stenen af damen . Og giver den tilbage . Men i stedet for agurk får den en lækker
vindrue som belønning . De to aber har altså udført præcis samme opgave, men fået helt forskellige belønninger .
Det ser den første abe . Den får nu stenen igen og giver den tilbage, som den skal . Og igen bliver den belønnet med et usselt stykke agurk .
Hey, hey – hvad er der galt? Nu bliver den vred . Den gider da ikke have agurk, når den anden får lækre vindruer . For præcis det samme
stykke arbejde . Den kyler agurken tilbage i synet på damen i kitlen, river i tremmerne og banker i gulvet .
Hvis man opførte sig sådan som menneske, ville man blive opfattet som godt og grundigt pissesur .
Nu udfører abe nummer to igen opgaven og bliver belønnet med endnu en vindrue . Abe nummer 1 får igen agurk og bliver igen lige så pissesur .
Der er ingen tvivl . Aberne forstår godt, at de bliver behandlet forskelligt . Og den, der har fået mindst, udtrykker, at den føler sig snydt.
Siden er samme forsøg lavet med både hunde og fugle. De følte sig også snydt . Så dyr kan altså sagtens opfatte, når noget er urimeligt
