Mærkeligt nok ansøgte flere tusinde mennesker fra mange forskellige lande om at være med i forsøget. Men mon ikke også de cirka 650.000 kroner, man fik for at deltage, var en del af grunden?
Forsøgspersonerne fik at vide, at de skulle:
- Være mellem 25 og 50 år gamle.
- Have en lang uddannelse som for eksempel læge eller ingeniør.
- Kunne tale engelsk eller russisk.
- Have 17 måneder til at være lukket inde på meget lidt plads.
Når vi en dag skal flyve til Mars, gælder det om at være godt forberedt. For man kan ikke lige hente noget hos købmanden, når man først er taget af sted. Surt for eksempel, hvis man har glemt en saks til at åbne plastikken rundt om kiksene og det frysetørrede kød. Eller hvis dem, der tager af sted, bliver uvenner og kommer op at slås. Hvis man ikke kan holde hinanden ud, er 250 dage den ene vej, en måneds tid på Mars og cirka 240 dage retur pænt længe at være sammen.
Derfor giver det god mening at lave et forsøg, hvor man lukker seks mennesker inde og leger, at de tager en tur til Mars. For hvad sker der så? Bliver de pip og kommer op at slås? Eller bliver de supergode venner?
De seks, der blev udvalgt, var godt klar over, at det ikke ville blive helt nemt. ”Jeg er lidt bekymret over de uforudsete ting, især psykologisk, der kan ske undervejs,” fortalte en af deltagerne inden turen.
Og der var god grund til at være bekymret, skulle det vise sig.
Turen til ”Mars” foregik i virkeligheden i et ”rumhus”, et hus bygget i en stor hal i Moskva i Rusland. 3. juni 2010 stak de seks beboere for første gang hovedet ind i deres nye hjem. Der var bl.a. en lille stue med tv og sofaer, et værelse til hver på hele 3 m2, et køkken og et opbevaringsrum. I alt cirka samme størrelse som et lille parcelhus. Så blev døren lukket, og de kunne ikke komme ud før 520 dage senere. Så sad de der … Efter et par måneder var der nok ikke så meget mere at tale om. Selv om de så film, dyrkede motion, spillede PlayStation, og der var ting, der gik i stykker, og som skulle laves, gik tiden langsomt. Turen ”ud” var nu ikke så slem. I de første 250 dage havde de stadig noget at tale om og kunne se frem til ”landingen” på Mars.
Lige ved siden af lejligheden var der indrettet et særligt rum, der skulle ligne Mars. Efter 250 dage ”landede” de og tog rumdragter på, så de kunne ”gå på opdagelse” på den fremmede planet. Det må have været lidt mærkeligt at vide, at de i virkeligheden bare travede rundt i en stor sandkasse i Rusland.
Vejen hjem var keeeeedelig. Der var ikke rigtig noget at se frem til, før de ”kom hjem”. Nogle af dem begyndte at sove meget og gad ikke noget som helst. De blev rigtig godt gammeldags dovne. En af dem begyndte også at blive i dårligt humør.
Kun to af de seks mænd tilpassede sig missionen, fortalte en af de forskere, der fulgte forsøget. Ud af de fire andre havde i hvert fald en det så dårligt, at det ville have været et problem, hvis det havde været en rigtig mission. Derfor ved vi nu, at det gælder om at vælge de helt rigtige mennesker ud til Marsmissionen, når den kommer. Og sørge for, de hele tiden har noget at lave.
4. november 2011 kom de endelig ud. Hvordan mon der lugtede i lejligheden?
HVORDAN ER DER PÅ MARS?
Der er ingen mennesker, der har været på Mars endnu. Men alligevel ved vi ret meget om planeten. Vi har nemlig haft rovere – fjernstyrede biler – deroppe. Den første landede i 1997. De er rigtig gode, fordi de kan vise os en masse om, hvordan der er på Mars, og måske finde svar på det helt store spørgsmål: Har der nogensinde været liv på Mars? Det tror forskerne, der har. Der har nemlig temmelig sikkert været flydende vand på planeten, og netop flydende vand, regner forskerne med, er en forudsætning for liv. Men vi mangler stadig at få en masse at vide, som vi kun kan finde ud af ved at komme derop.