Selvom det er en god ting at være fuld af mærkelige ideer, kan det blive for meget. Som for eksempel dengang man ville træne en kat til at være hemmelig agent.
Det her forsøg er faktisk ikke lavet af videnskabsfolk . I stedet er det den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, der står bag . Men historien er god nok . De har selv fortalt om forsøget i en rapport .
Katten hed Kitty, og den var blevet trænet sammen med nogle andre katte . Og nu var den udtaget til at blive spion . Tanken var, at ingen lægger mærke til katte . Derfor kan de gå rundt, som de vil, uden folk opdager dem . Og lytte med, når mennesker taler hemmeligt – for eksempel i en park . Kort sagt kunne CIA i midten af 1960’erne ikke forestille sig et bedre spiondyr . Katte er ellers kendt for at være nærmest umulige at træne til noget som helst . I modsætning til hunde gør de mest det, de selv vil . Men forskerne i CIA var vant til at træne lidt af hvert .
Delfiner, duer – selv insekter . Så de tænkte, at det nok skulle gå an med en kat også . Men det var før, de gik i gang .
Det gik helt fint i starten . Kitty lyttede mere og mere til, hvad folk sagde, og mindre og mindre til andre ting, fortalte lederen af CIA’s tekniske program, Bob Bailey . Og så opererede de en mikrofon ind i øret på den og satte et batteri fast under skindet på dens brystkasse . Den fik også indopereret en sender, så CIA kunne lytte med . Udenpå så Kitty stadig helt almindelig ud, men nu var den klar til sin første mission!
Det lyder måske ikke af noget særligt . Men tænk på, at en computer på det tidspunkt kunne fylde lige så meget som en bil og veje flere hundrede kilo . Elektroniske dimser var store i 1960’erne . Katte havde samme størrelse som i dag .
Hvad der siden skete med katten, er lidt uklart . Der er to historier . En af dem, der kendte til projektet, har fortalt, at katten blev sat af i en park ud for den russiske ambassade i Washington for at spionere . Den kastede sig ud i opgaven, sikkert med sædvanlig katte-arrogance . Men den nåede ikke langt, for den blev kørt ned af en taxa . Flere års arbejde og måske 15 millioner dollars (eller cirka 100 millioner kroner) var spildt . CIA-forskerne ærgrede sig over al den tid og alle de penge, de havde brugt, men den mest ærgerlige var nu nok Kitty . Den døde .
Den anden historie, som en anden ansat i CIA har fortalt, er, at Kitty aldrig kom i aktion . I stedet levede den lykkeligt til sine dages ende, efter den havde fået opereret mikrofon, batteri og radiosender ud af kroppen .
Under alle omstændigheder nåede CIA frem til, at katte er dårlige spioner . ”Efter vores sidste gennemgang af de trænede katte er vi overbevist
om, at de ikke kan bruges til vores meget specielle behov”, skrev de i en rapport . Når de alligevel kalder det ”en bemærkelsesværdig videnskabelig bedrift”, er det nok fordi, de var ret stolte af, at de havde fået udviklet så lille en sender og mikrofon, at den kunne være i øret og under skindet på en kat
LYD GENNEM LUFTEN
Når det overhovedet kunne lade sig gøre at tænke tanken om at gøre en kat til hemmelig agent, skyldes det at man kan sende lyd gennem luften. Kort sagt behøver man ikke at have en ledning mellem mikrofonen, som optager lyden, og højttaleren, der skal afspille den. Lyden, der bliver opfanget, bliver omdannet til et radiosignal ligesom det, der får almindelige radioer til at spille. Så bliver det sendt afsted. Modtageren af signalet bliver indstillet, så den lige præcis opfanger signalerne fra mikrofonen, der passer til. De første trådløse mikrofoner – altså mikrofoner uden ledninger – blev lavet for over 70 år siden.