Det lyder mærkeligt. Kan et sølle fotografi af et par stirrende øjne få folk til at betale mere? Selv forskerne blev overraskede!
Melissa Bateson kendte godt forsøg med fotos af øjne. Noget tydede på, at hvis folk så et fotografi af øjne, når de skulle betale for noget, gav de flere penge, end hvis der ikke var noget fotografi. Men det var ikke blevet afprøvet i den virkelige verden.
Men heldigvis var den virkelige verden jo lige uden for hendes kontordør på universitetet i Newcastle i England. Sådan set lige ude i køkkenet, hvor der stod en kaffekasse. Den havde været i køkkenet i årevis. 48 mennesker havde adgang til at drikke kaffe, te og mælk. Man betalte for det, man tog. 3 kroner for te, 5 kroner for kaffe og 1 kroner for mælk. Det var helt op til en selv at sørge for at få betalt. Og det var ikke alle, der altid betalte det, de skulle.
Spørgsmålet var, om noget så simpelt som et fotografi af et par øjne kunne få folk til at huske at betale.
Melissa kørte forsøget i 10 uger – og ingen af deltagerne vidste noget om det. De kom på universitetet, som de plejede, arbejdede som de plejede og drak kaffe og te – præcis som de plejede. Men små ting ændrede sig. I den første uge af forsøget var der ved siden af kaffekassen, som man skulle lægge penge i, hængt et billede op af nogle blomster.
Nå nå, tænkte de fleste nok. Og så tog de deres kaffe og betalte det, de nu plejede. Eller lod være at betale – som de plejede.
Ugen efter hang der et fotografi af to øjne, der stirrede på den, der skulle betale. Heller ikke det lagde de mærke til. I hvert fald ikke hvis man spurgte dem. I tredje uge var der igen et billede af blomster, og i fjerde uge igen nogle stirrende øjne. På den måde skiftede billederne uge efter uge i ti uger. Blomster – øjne. blomster – øjne.
Hver uge talte forskerne de penge op, der var blevet betalt til kaffekassen, og efter 10 uger var der et helt klart billede.
”Jeg var virkelig overrasket over, hvor stor effekt øjnene havde på kaffe- og tedrikkerne,” fortalte Bateson bagefter.
De uger, hvor der hang billeder af stirrende øjne, betalte de tørstige nemlig næsten tre gange så mange penge som i de uger, hvor der var billeder af blomster. De betalte mere – helt uden at lægge mærke til det selv.
Det er, som om vores hjerner er programmeret til at lægge mærke til øjne og ansigter. Når øjnene er der, føler vi, at nogen følger med i, hvad vi laver. Også selv om det bare er døde fotografier. Vi bliver påvirket, uden vi selv ved det.
Er der nogen, der kigger?
Det kan virke underligt, at øjnene kan have den effekt. Men forskerne mener, at det beviser, at vi hellere vil hjælpe, når der er andre mennesker – eller øjne – til stede. Også selv om vi ikke umiddelbart kender de andre. Hvis du viser, at du er god ved andre, er der større sandsynlighed for, at de er gode ved dig engang i fremtiden. Men hvis der ikke er nogen, der kigger på, så kan det ikke betale sig.