Han ville lave guld og sølv. Det var der mange, der havde prøvet før ham. Men han mente at have den helt rigtige idé. For hvad havde samme farve som guld? Tis! Ha – det havde ingen prøvet før. Han ville blive rig!
Manden hed Hennig Brand og boede i Hamborg for 400 år siden. Og i virkeligheden var han på vej til at gøre en stor opdagelse helt uden at vide det. Han havde ikke ret mange penge, men det havde hans koner heldigvis. Koner. I flertal. Han giftede sig nemlig først med en, der var rig. Hun døde. Så giftede han sig med en anden. Hun var også rig. På den måde havde han råd til at forsøge at lave tis om til guld og sølv i stedet for at arbejde. Det krævede godt nok en hel masse tis. Derfor begyndte han at samle tis fra både sin kone, hendes venner og sine egne venner. Godt 5500 liter mener man, han samlede til sine forsøg.
Han varmede og kogte og kølede ned og gjorde ved i månedsvis. Der må have lugtet virkelig dårligt i hans laboratorium. Men en dag var den der! Noget nede i glaskolben lyste af sig selv. Han må være blevet ret vild i varmen. Tænk at få tis til at lyse af sig selv. Det var jo godt nok ikke helt det samme som at lave tis om til guld. Men noget mærkeligt var sket. Han kaldte det lysende stof for ”fosfor”. Det betyder ”lysbærer” på græsk. Helt uden at vide det havde han fremstillet et stof, der ville få kæmpe betydning i fremtiden. Godt nok havde han ikke lavet ret meget af stoffet. Ud af de 5500 liter tis var der nemlig kun kommet 140 gram fosfor.
Ingen måtte vide noget om forsøget. For han tænkte, at hvis andre fandt ud af det, ville de stjæle opskriften fra ham. Han fortsatte med sine forsøg med at lave guld og sølv, men efter seks år gav han op. Det kunne ikke lade sig gøre. Opskriften på fosfor solgte han til gengæld for 200 rigsdaler. Så lidt fik han da ud af sit besvær.
Fosfor har siden vist sig at være et uhyre brugbart stof. Man kan bruge det til krudt for eksempel. Og hver gang man vander sine planter i drivhuset eller vindueskarmen med vand tilsat gødning, så giver man dem fosfor. Planter skal nemlig bruge fosfor for at vokse. Brands opdagelse hjælper altså stadig landmænd overalt på Jorden med for eksempel at få korn og grøntsager til at vokse.
Her er Brands opskrift (husk at spørge din mor og far, før du låner deres gryder):
- Tag en god portion nylavet urin (gerne fra øldrikkere).
- Kog det, til det får samme konsistens som honning.
- Fortsæt med at varme, til der kommer en rød olie på overfladen.
- Tag den røde olie fra, og gem det.
- Køl tisset ned, så det består af en sort del foroven og en salt del forneden.
- Tag det salte væk.
- Put den røde olie tilbage i det sorte.
- Varm det op i 16 timer.
- Nu kommer der først hvide dampe, så olie og til sidst fosfor.
- Fosfor skal ledes gennem koldt vand for at blive hårdt. Husk, at der skal 5500 liter tis til for at lave 140 gram fosfor.
Sådan laver kroppen tis
Tis er affaldsstoffer fra kroppen blandet med vand. Noget af den mad, vi spiser, kan kroppen ikke bruge til noget. Det, der alligevel kommer ind i kroppen, skal ud igen. Nyrerne er en slags superavanceret filter, der kan rense de dårlige stoffer ud af blodet, og så tisser vi det ud bagefter.
Vidste du?
- Tis lugter forskelligt, alt efter hvad man spiser. Hvis man spiser asparges, kan man tydeligt lugte, at tisset lugter af det.
- Hvis man spiser rødbeder, bliver ens tis rødligt.
- Man kan tit se, om folk er syge, ved at undersøge deres tis.
- Vi tisser mellem ½ og 2 liter hver dag – alt efter, hvor meget vi drikker.