Man sagde, at det kunne hjælpe mod kopper at bruge tid sammen med en ko. Men snakken gik langsomt i slutningen af 1700-tallet. Hvis det havde været i dag, ville det kun have taget to minutter, før et eller andet medicinalfirma var gået i gang med at lave forsøg. Der var nemlig mange, der havde brug for hjælp.
Kopper var en virkelig ubehagelig sygdom. Den gav sår og blærer over hele kroppen. Op mod halvdelen af dem, der fik sygdommen, døde. Men der var flere slags kopper – køer fik dem også, men de var ikke farlige.
Allerede som 13-årig havde Edward Jenner hørt om en historie om, at folk, der havde haft ko-kopper, ikke kunne få den farlige slags kopper. På en eller anden måde var de immune.
Nogle år senere var Jenner godt på vej til at blive læge – dengang skulle man ikke gå så længe i skole som i dag. Og han kedede de mennesker, der var omkring ham. Igen og igen fortalte han om kopperne og om en idé, han havde fået. Måske kunne man forebygge de farlige kopper med ko-kopper?
Endelig en dag kom muligheden. Malkepigen Sarah Nelmes kom nemlig forbi lægen for at få undersøgt nogle sår, hun havde fået på hænderne. De var heldigvis bare ko-kopper, hun var blevet smittet med af en ko, der hed Blomst.
Jenner tog noget af betændelsen fra hendes sår. Og så manglede han bare en rask forsøgsperson. Til alt held var der en lige i nærheden. Jenners havemand havde nemlig en dreng på otte år, der hed James.
Den 14. maj 1796 lavede Jenner et par ridser i James’ arm og smurte betændelsen fra malkepigens sår i dem.
Han ventede spændt. Og James fik feber. Men ikke mere end det. Hvis Jenner havde ret, kunne James nu ikke længere få de dødelige kopper. Han ville være immun.
Nu kunne Jenner endelig lave det rigtige forsøg. Folk var ikke så påpasselige med deres børn dengang. I hvert fald sagde havemanden ikke noget til, at Jenner fik fat i noget betændelse fra en person med den farlige slags kopper og gav det til James. Ellers kunne Jenner jo ikke finde ud af, om han havde ret.
Men lille James fik ikke feber. Og han blev ikke syg. Han fik ikke skyggen af kopper.
Nu var Jenner altså ret sikker på, at man kunne tage noget næsten ufarligt fra en ko, og sprøjte det ind i et menneske, og på den måde blive immun overfor den dødsensfarlige sygdom. Megasmart. Det havde man aldrig tænkt på før.
Men metoden skulle jo lige testes ordentligt, og derfor prøvede han også på 22 andre mennesker. Han må virkelig have været sikker på, at det virkede. I hvert fald var en af forsøgspersonerne hans egen søn på kun 11 måneder.
Det, som Jenner fandt på med at gøre folk lidt syge, så de ikke kan få en værre sygdom, kalder man at vaccinere.
Historien om vaccinen blev kendt over hele Europa i løbet af et par år. Og så kan det nok være, at Jenner blev berømt.
Og det er han sådan set stadig. For eksempel har han fået et krater på Månen opkaldt efter sig.
Vaccinen sparrede millionvis af liv, og i 1980 var sygdommen udryddet på hele Jorden. Alt sammen bare på grund af nysgerrighed, en god idé, en malkepige, en dreng på otte år og en ko ved navn Blomst.
Siden har man udviklet vacciner mod hundegalskab, pest, gul feber og alt muligt andet.
Vacciner
Når man får en vaccination, er det i virkeligheden som at sende immunforsvaret i skole. Man sprøjter en lille smule af et stof, der minder om den sygdom, man gerne vil beskytte mod, ind i kroppen. På den måde lærer immunforsvaret sygdommen at kende. Men det er jo kun noget, der minder om sygdommen. Så den, der får vaccinationen, bliver ikke rigtig syg – får måske bare lidt feber. Hvis den rigtige sygdom senere forsøger at gøre den samme person syg, så kender immunforsvaret allerede sygdommen og kan bekæmpe den.