I plastikkassen ligger en godt gennemsovet mande-T-shirt. Hvis du er en pige, så løft låget af. Stik næsen ned. Og snus godt ind. Kan du lide lugten? Så kan du sikkert få sunde børn med ham.
Der er naturligvis mange grunde til, at vi falder for en bestemt pige eller dreng. Men næsen ser ud til at spille en større rolle, end man skulle tro.
Schweizeren Claus Wedekind var egentlig vant til at arbejde med dyr. Derfor vidste han, at mange dyr, for eksempel mus, bruger lugtesansen, når de skal vælge den rigtige at få unger med. Men kunne det være ligesådan hos mennesker? Kunne det passe, at mennesker ligner dyr så meget? Mus er jo langt fra mennesker.
Da han selv arbejdede på et universitet, var det nemt at få fat i et hold kvinder og et hold mænd for at teste ideen.
Mændene fik til opgave at sove i en T-shirt to nætter i træk. På den måde kom den til at lugte lige netop af den bestemte mand. Han fik også besked på ikke at spise ting, der kunne påvirke hans lugt, for eksempel stærke krydderier. Han måtte heller ikke bruge deodorant. Kort sagt skulle T-shirten lugte så meget af ham som overhovedet muligt. Efter to dage blev T-shirten lagt ned i en plastikboks med et låg på.
Kvinderne fik den kedelige opgave. Nemlig at snuse godt og dybt til de brugte T-shirts. De satte sig hen til bordet, åbnede et låg og snusede ind. Spørgsmålet var, hvor godt de kunne lide lugten. Hver kvinde skulle lugte til seks forskellige T-shirts og sætte boksene i rækkefølge med den bedste lugt først.
På forhånd havde Wedekind testet både kvinder og mænd for nogle bestemte gener i deres immunforsvar. Immunforsvaret er det, der hjælper med at holde os raske. Hvis for eksempel en influenzavirus angriber os, kan immunforsvaret slå den ihjel, så vi ikke bliver syge.
Wedekinds ide var, at det altid gælder om at få børn med så godt et immunforsvar som muligt. Altså med et immunforsvar, der kan angribe så mange sygdomme som muligt. Når man får børn sammen, gælder det altså om, at morens og farens immunforsvar skal være forskellige. Hvis barnet får noget forskelligt fra moren og faren, kender barnets immunforsvar så mange sygdomme som muligt.
Efter DNA-undersøgelsen kendte Wedekind altså både pigernes og drengenes immunforsvar og vidste, hvordan de havde svaret på T-shirt-testen.
Men var der en sammenhæng? Oh yes, det var der. Pigerne kunne nemlig helt klart bedst lide lugten af de mænd, som havde et andet immunforsvar end dem selv. Hvis de endte med at blive kærester og fik børn, ville deres børn altså bedre kunne overleve.
Så lugtesansen spiller også en rolle, når vi skal vælge dem, vi gerne vil være kæreste med. Måske ikke så mærkeligt. Når alt kommer til alt, er mennesker jo også dyr.
Immunforsvaret
Vores immunforsvar virker på flere måder. Men frem for alt gælder det om at genkende ”noget”, der kan give en sygdom. For eksempel en virus, der kan give forkølelse. Allerede når et barn bliver født, har immunforsvaret fået en viden med i fødselsgave af moren og faren. Men det er bare begyndelsen. For gennem vores liv lærer vores immunforsvar andre sygdomme at kende. Når vi for eksempel har været syge af en bestemt influenza, husker vores immunforsvar det. Og næste gang, den samme virus prøver at lave ballade, så kan immunforsvaret nedkæmpe den. Vidste du?
• Vores næse kan lugte en trillion (1.000.000.000.000.000.000) forskellige lugte.
• Man kan lugte frygt. Hvis nogen er bange, udsender de lugte i deres sved, som andre kan opfange.
• Hvert menneske har sin helt egen lugt.